Dansk kulturudveksling
Kulturnedrustningen skal stoppes
KRONIK
Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF for De
Konservative
Det er netop besluttet at etablere Kulturens Analyseinstitut (ny selvejende institution under Kulturministeriet, red.). Det er en rigtig god ide, som fortjener stor ros.
Der er nok af opgaver at gå i gangmed. Man kunne sætte fokus på H.C. Andersen og hans udbredelse verden over, men mere påtrængende er det at sætte fokus på den danske kulturudveksling med omverdenen.
Der er en bred forståelse for, at den danske udenrigstjeneste er skåret for meget. Den samme brede forståelse bør etableres i forhold til nedskæringerne på kulturudvekslingen med udlandet.
De kulturpolitisk fastsatte udgifter til international kulturudveksling har mediet ’Søndag Aften’ analyseret. De viser et betydeligt fald. Hvordet i 2011 udgjorde 0,5 pct. af Kulturministeriet samlede udgifter, så er det i 2021 kun 0,3 pct., når man tager udgangspunkt i 2019 egnskabstallene.
I FAKTISKE TAL afsattes i 2011 34,6 mio.kr. i Finansloven til de internationale aktiviteter på kulturområdet. Det var i 2021 skåret ned til 30,3 mio. kr.
Fra 2011-2019 øgedes kulturministeriets samlede udgifter med 35 pct.fra 7,4 til 10,0 mia. kr. Senere har kultur-hjælpepakkerne som følge af pandemien øget midlerne yderligere.
Vi taler dermed om en betydelig og mærkbar nedprioritering af den internationale kulturudveksling, som de danske kulturinstitutter ikke er alene om at bære.
Skiftende kulturministre og kulturpolitikerne har næppe gjort dette bevidst. Vi skal som et lille og meget handlende land sørge for, at vore kulturelle tilbud også bliver kendt langt mere end nu. Kulturen og kunsten åbner mange døre, helt ligesom sporten kan gøre det. Læg dertil, at vi står i en global værdikamp, hvor demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed, organisationsfrihed, pressefrihed og mange andre friheder og menneskerettigheder er under voldsomt pres.
Disse friheder og menneskerettighederne ligger også dybt i danske kunstnere og kulturinstitutioner. De vil gerne bruges i denne værdikamp, så giv dem mulighederne. I Danmark vil borgerne også gerne møde kunstnere og kulturtilbud fra udlandet.
NÅR POLITIKERE TAGER til Ukraine for med egne øjne at se, hvad der forgår, så er det kun rimeligt for at få et mere sikkert beslutningsgrundlag. Helt det samme behov har kunstnere og kulturinstitutioner. Pengene til H.C. Andersens ophold i Italien er der kommet stor kunst ud af, og pengene er i øvrigt kommet tusindfold tilbage til os alle.
Mange gange kan kulturudvekslingen finansieres af institutionerne selv, af fonde eller virksomheder, som klogeligt integrerer kulturudveksling i deres erhvervsfremstød.
Men der er et betydeligt behov for, at staten også engagerer sig overbevisende, ligesom kommunerne og regionerne gør det på deres måde.
De danske lektorer i udlandet underviser interesserede studerende i dansk sprog og litteratur. Der var desværre et forsøg på at nedlægge dem. Det var helt galt. De skal i stedet styrkes, så flere studerende vælger dansk. En forudsætning er, at der er gode kulturudvekslingsmuligheder og gode tilbud til de studerende.
Uden disse tilbud vælger de sprogene fra vore nabolande, som langt bedre har forstået betydningen af veluddannede kulturformidlere. Taberne bliver os alle og ikke mindst de danske erhvervsvirksomheder, som ikke har samme rekrutteringsmuligheder blandt nyuddannede med en dyb forståelse for dansk sprog og kultur.
EN STOR DANSK rockopera med H.C. Andersen i fokus er i støbeskeen. Tænk hvis vi gav en sådan rockopera rimelige muligheder, så blev det ikke Disney, der denne gang tolkede og ændrede i H.C. Andersens eventyr-univers, men en dansk komponist og tekstforfatter.
Musikscenen og kulturen er også tung erhvervspolitik med mange indtægter. Det er ikke så svært: Hvis man ikke sår, så er der ingen høst.
Author:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde
Illustration:
Illustration: Gert Ejton
Fonte:
https://institutohcandersen.com/
Contributions:
Niels Jørgen Langkilde