Vi bruger cookies på denne hjemmeside for at sikre den bedste oplevelse af hjemmesiden. Hvis du/De fortsætter med at benytte hjemmesiden, så går vi ud fra, at du/De er indforstået hermed.

Prismodtager i 2004: Ana Maria da Costa S. Menin

1. april 2021 18:43


Den 8. december 2003 fik jeg at vide, at jeg var nomineret til H.C. Andersen Prisen. Jeg er professor ved Paulista Statsuniversitetet Julio de Mesquita Filho, i delstaten Sao Paulo, Brazil. Jeg bor i Presidente Prudente, en by i den østlige del af staten. Jeg kom hertil for tyve år siden for at arbejde med børn, fortalte historier både på gaden og i skoler og snakkede med børnene om de mange klassiske eventyr og børnehistorier, både brasilianske og fra hele den øvrige verden, som jeg fortalte dem; H.C. Andersens eventyr og historier spillede her en særlig rolle.

Jeg er den eneste brasilianske forsker, der har skrevet en doktorafhandling om H.C. Andersen. Jeg vejleder for tiden to studerende, som skriver specialer om hans eventyr og historier. Min egen H.C. Andersen-forskning fortsætter, og prisen betød, at mit arbejde på dette område nu også møder anerkendelse i Brasilien. Jeg vil understrege, at prisen, udover at være en ære i sig selv, har betydet uhyre meget for kendskabet til min forskning og litterære aktiviteter i Brasilien.




 

Der følger et stort ansvar med at modtage en pris som denne, som jeg prøver at vise mig værdig til ved at fortsætte det påbegyndte arbejde, ikke alene gennem forskning, men især gennem arbejde med børn og gennem udgivelsen af bøger, der populariserer kendskabet til H.C. Andersens liv og værk; jeg har i disse bøger forsøgt at udvikle en fremstillingsmåde, der er videreudviklet fra den måde, H.C. Andersen selv fortalte sine eventyr på.

Ana Maria da Costa S. Menin

Forfatter:
Hans Christian Andersen Priskomite
Illustration:
Hans Christian Andersen Priskomite
Kilde:
https://hans-christian-andersen-priskomite.dk/en/2004-ana-maria-da-costa-s-menin-2/
Bidrag:
Ana Maria da Costa S. Menin for gennem undervisning og forskning at have udbredt kendskabet til H.C. Andersens eventyr og historier i Brasilien