Vi bruger cookies på denne hjemmeside for at sikre den bedste oplevelse af hjemmesiden. Hvis du/De fortsætter med at benytte hjemmesiden, så går vi ud fra, at du/De er indforstået hermed.

Baggrundsoplysninger om H. C. Andersens eventyr: Grantræet, 1844

23. december 2022

Baggrundsoplysninger om H. C. Andersens eventyr: Grantræet, 1844.

Af

Niels J M d C S Langkilde, den 17. december 2022

 

Affattelse:

Onsdag, den 4. december 1844 med lettere bearbejdning de følgende dage.

 

Manuskript:

H. C. Andersen: Grantræet. Faksimilutgåva av manuskriptet I Uppsala Universitetsbibliotek utgiven av Erik Gamby. Bokgildet, Uppsala, 1960. 21 sider.

Manuskriptet befinder sig sandsynligvis stadig i Uppsala Universitetsbibliotek.

 

H. C. Andersens Almanakker:

Onsdag den 4. december 1844: ”Læst for Fru Zahrtmann Lykkens Blomst der om Middagen. Eventyret Grantræet”, hvad der sandsynligvis må betyde at eventyret en skrevet denne dag.

Lørdag den 7. december 1844: ”Om Aftenen hos Dronningen, læst 2den Act af Ahasverus og ”Grantræet”.

Søndag den 8. december 1844: ”Skrevet paa Sneedronningen, læst den og Grantræet hos Frøken Bülow. Endt Eventyret.”

Mandag den 9. december 1844: ”Læst den hos Gottlieb Collin og om Aftenen hos Rung, hvor jeg hørte Musik til Lykkens Blomst. (I den trykte almanaktekst.) Lykke.

Tirsdag den 10. december 1844: ”Ikke fornøiet med Collins, gik ikke i Musikforeningens Concert, meget travlt med Afskrivning af Eventyr 2000 Exemplarer og 100 Rdlr.” Kilden til oplag og betalingen er her.

Onsdag den 11. december 1844: ”Læst Eventyrerne for Hartmanns og til Middag hos Ørsteds. Om Aftenen hos Saaby, vred for Selskabet var for stort, skjændte men læste dog. Alle disse Dage stærk Frost.”

Søndag den 15. december 1844: ”Ikke i Humeur. Middag hos Pættau læst hos Hancks.”

Mandag den 16. december 1844: ”Middag og Aften hos Stampe, læst høit.”

Onsdag den 18. december 1844: ”Hos Ørsteds Middag; meget As med Correctur. Aften hos Bornemann.

Torsdag den 19. december 1844: ”Sidste Correctur. Ikke vel! Varmt Bad. Brev og Freiliggraths Bog. I Onsdags Kobberstykke fra Fru Serre. Skulde have læst for Prindsesse Juliane, gik til Brorsons.

Lørdag den 21. december 1844: Mine Eventyr og Billedbogen udkommet. Aften hos Moltke Nütschau.

Tre uger fra Eventyret blev skrevet til det trykt hos boghandleren. Det er en hurtighed, som kun få forlag kan tilbyde i dag.

 

Dagbøger:

Beretter en lang række oplæsninger af eventyret i de følgende år. Det er altovervejende egne og andres oplæsninger af eventyret, som navnes.

Den 24. november 1870 citere han dog sig selv. ”Min Buste er endnu ikke sat op igjen i Foreningen. Jeg ærgrer mig og ønsker at være riig nok for aldrig mere at gjøre nogen digterisk Gjerning. Jeg bliver snart glemt og blæst hen af en kommende Slægt. Forbi, forbi og det blive alle Historier.”

 

H. C. Andersens egne bemærkninger:

I H. C. Andersen ”Bemærkninger til Eventyr og Historier” bl.a. optrykt i H. C. Andersen Eventyr, Kritisk udgivet efter de originale Eventyrhæfter med Varianter ved Erik Dal og Kommentar ved Erik Dal, Erling Nielsen og Flemming Hovmann, Bind VI, Kbh. 1990 s. 7-8 hedder det om ”Grantræet”:

Anden Samling med de to Eventyr:

   Grantræet,

   Sneedronningen,

Tilegnedes Digteren, Professor Ridder Frederik Høegh-Guldberg. ”Grantræet” blev indgivet mig en Aften i det Kongelige

Theater under Opførelsen af Operaen Don Juan, og nedskrvet seent ud paa Natten.”

 

Selvbiografier:

I ”Mit eget Eventyr uden Digtning” og i ”Mit Livs Eventyr” er der kun eksempler på en række af H. C. Andersens oplæsninger af eventyret. Det er øjensynligt et eventyr han hyppigt har læst op – både på dansk og tysk.

 

Første tryk:

Nye Eventyr. Første Bind. Anden Samling. 1845. Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag s. 1-16.

 

Udgivelsesdag:

21. december 1844.

 

Anmeldelser:

Berlingske Tidende, den 23. december 1844, Nr. 348 & ”Nyt Aftenblad”, den 3. januar 1845, Nr. 2.

 

I øvrigt:

Nicolai Bøghs interview med J. P. E. Hartmann bekræfter til dels H. C. Andersens bemærkninger om skabelsen. Det hedder bl.a. således i Illustreret Tidende fra Hartmann: ”at han og Andersen sad ved hinandens Side og hørte Ouverturen til ”Don Juan”. Med et klappede Andersen ham paa Skulderen og sagde: ”Jeg gaar, jeg maa hjem og skrive.” Ved Scenen med Kommandanten indfandt han sig atter og sagde da. ”Naa, er I ikke kommet videre? Jeg er fix og færdig.” ”Med hvad?” spurgte Hartmann. ”Med et Æventyr, som skal hedde ”Grantræet””.

Der er noget, der ikke passer i H. C. Andersens og J. P. E. Hartmanns beretninger, for ”Don Juan” blev ikke opført på Det kongelige Teater omkring skrivetidspunktet. Måske har det været en opførelse et andet sted. Det er ikke lykkedes at løse denne gåde.

 

 

Udvalgt litteratur om eventyret:

Nicolai Bøgh: H. C. Andersen I det daglige Liv, Et interview med J. P. E. Hartmann Illustreret Tidende nr. 27, den 2. april 1905, s. 385

Arne Duve: Symbolikken i H. C. Andersens eventyr, Oslo 1967, s. 176-78

Birthe Rønn Hornbech: Det evigt menneskelige. H. C. Andersens-eventyr læst af Birthe Rønn Hornbech, Gyldendal 2014, s.141-44

Sigun Melander: ”Sagan i det inra samtalet…” Svensklärerföreningens Årsskrift, 1991 s. 45-62

Kaj Mogensen: Livet – det dejligste eventyr – H. C. Andersens teologi, Bind I-II, Kbh. 2017, Bind II s. 948-52

Johan de Mylius: Forvaldlingens pris – H. C. Andersen og hans eventyr, 2. udgave, 1. oplag, Kbh. 2005 bl.a. s. 107-11

Finn Haugerg Mortensen: ”Rose, Stern und Spiegel. Eine Analyse von Andersens Märchen ‚Die Schneekönigin‘ und ‚Der Tannenbaum‘“ s. 67-77 i: Fabula. Zeitschrift für Erzählungsforchung, Göttingen 46:1-2, 2005

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde
Illustration:
--
Kilde:
https://institutohcandersen.com/
Bidrag:
Niels J M d C S Langkilde