I medierne, i annoncerne og på Facebook kommer der masser af glade mødre med meget taknemmelige børn, børnebørn ægtefæller.
Det er dejligt, at det fylder så meget. I rigtig mange familier er mødrene familiernes omdrejningspunkt. Nu da Jomfru Maria ikke fejres så meget i danske omgivelser, så er det godt at fejre mødrene på den måde, vi nu hver især vælger at gøre det. For ikke to mødre er ens.

Måske vil en og anden i en tale på mors dag komme ind på de stadig flere opgaver for mødrene i vores stadigt mere komplicerede samfund. Nogle vil nok tale om mental overbelastning også på søndag. De færreste har i dag hushjælp, vaskekoner og andre hjælpere. I stedet er der maskiner at passe, fylde og tømme. Den fysiske belastning for kvinder og mænd er for en stor del erstattet af den mentale.

Men alt er ikke en let dans på roser for dagens og gårsdagens mødre. Der er også de syge mødre, de handicappede mødre, mødre som har mistet mand og børnene i krige og ulykker. Der er de hjemløse mødre, de mislykkede mødre og de glemte mødre. Der er mødrene, som døde i barselsseng, mødre der ufrivilligt aborterede og de enlige mødre. Dem skal vi også have med til og huske på, når vi fejrer mors dag.
Vi kan vælge at kigge tilbage på én af dem. H. C. Andersens mor. Hun blev døbt Anne Marie Andersdatter. Hvornår og hvor hun er født, vides ikke med bestemthed. Sandsynligvis er det omkring 1775 tæt ved eller i Odense. Hun blev tjenestepige i Odense. Først er hun registreret hos Madam Ibsen, så hos købmand Anders Jensen Bircherod og endelig hos vejinspektør H. S. Selchier.

Hun staver sit navn på flere forskellige måder i de bevarede breve, og det samme gør H. C. Andersen.
H. C. Andersen tilskriver hende på en helt anden måde: ”Skomagerenken N. Jørgensens Enke Ana Maria”. Det er helt klart også at retskrivningen i brevene at vi befinder os i tiden inden konventioner om fast skrive- og stavepraksis er etablere.

H:C.Andersens mor fødte den 22. september 1799 en datter, der blev døbt Karen Marie. Hun døde i 1846 – hun var således H. C. Andersens halvsøster. Hun var født uden for ægteskab. Hendes far var Daniel Jørgensen Rosenvinge eller Rosenvind. Han var pottemagersvend.

Den 2. februar 1805 blev Anne Maria Andersdatter gift med skomagersvend Hans Andersen, der var født i 1782. Hun var ved brylluppet gravid med H. C. Andersen, som blev født 2 måneder efter, den 2. april 1805. Hans Andersen døde den 26. april 1816.

H. C. Andersens mor blev gift anden gang den 8. juli 1818 med friskomager Niels Jørgensen Gundersen, der døde få år efter, den 4. juni 1822. H. C. Andersen havde det næppe særlig godt med ham, og det skønnes at være en af årsagerne til at han tog til København i september 1819.

Da den anden ægtemand døde, måtte hun selv tjene til dagen og vejen. Det skete ved at vaske for mere velhavende mennesker, som havde råd til en sådan hjælp. Hun vaskede bl.a. jævnligt for Odense Slot. Det var et hårdt job, og det var et koldt job at stå i Odense Å med vasketøjet det meste af året. I eventyret ”Hun duede ikke” fra 1852 har eventyrforfattere beskrevet hendes hårde skæbne godt indpakket som sædvanlig, når egne erfaringer blev anvendt litterært. Hun duede for H. C. Andersen.

Moderens rekonstruerede vaskested er en af stoppestederne på H. C. Andersen-turene rundt i Odense den dag i dag.

Moderens stemme
Vi er beriget med mange hundrede breve til og fra H. C. Andersen. Blandt disse mange breve er også knap 30 breve fra H. C. Andersens mor til H. C. Andersen i årene 1822 til 1833. Det er altså fra året, da hun blev enke for anden gang til hendes dødsår.

H. C. Andersen får besked om moderens død i et brev fra etatsråd Collin. I dagbogen den 16. december 1833 hedder det bl.a. således: ”Der er Brev fra den gamle Collin, min Moder er død mældte det: Gud jeg takker Dig! Det var mit første Udbrud, nu har hun ende paa sin Nød, som jeg ikke kunde lindre, men jeg kan dog ikke ret vænne mig til den Tanke at være saa ganske ene, uden en eneste, der ved Blodets Baand maa elske mig!”
Moderen forsikrer H. C. Andersen igen og igen om sin kærlighed til ham. Ingen tvivl om det. Hun har ikke selv skrevet brevene. Det havde hun forskellige andre til. Hun var givet funktionel analfabet. Andre har skrevet dem og de forskellige skrivere præger på hver sin måde indholdet. Men det går også igen, at moderen på ingen måde er en højtuddannet kvinde. Hun bruger, meget at skrive, at hun savner breve eller at hun glæder sig over et brev, som hun har fået, og ønsker et mere. Det samme er det medhensyn til besøg – dem ser hun frem til og håber på.

Det er gennemgående i hendes breve, at hun lever i ganske stor og dyb fattigdom. Der tigges om penge, og der takkes for penge. Pengene sender H. C. Andersen oftest gennem andre. Sandsynligvis for at undgå at de bliver drukket op. Hjælpen sendes også i naturalier, men hun vil hellere selv købe, da de klædestykker, hun får gennem andre for H. C. Andersens penge, ikke altid er gode nok. Tøj, skotøj, mad, gammel gæld og andet tigges der penge til, men der tigges også penge til altergang i kirken.

I brevene beskrives hvordan venner, bekendte og andre modtager H. C. Andersens tekster. Der er i begyndelsen af hans professionelle liv som skribent, så meget nyt er der ikke at finde i dem, men lutter positive bemærkninger fra læserne i Odense, skønt de låner og ikke køber værkerne. Derudover fortæller moderen nyt fra Odense – navnlig om sådanne personer, som de begge kender. Ikke så få dødsfald er omtalt i brevene.
Andersens breve til moderen er bl.a. nævnt i dagbøgerne, men der er kun et par stykker bevaret fra 1831. Vi kan gætte, hvad indholdet delvist har været i de andre ud fra svarbrevene og breve, som de svarer på, sammenholdt med dagbøgerne og andre kilder. Men det bliver gætterier.

Utvivlsom har Andersen haft et ambivalent forhold til sin mor. Moderbindingen var der, men ikke voldsom stærk. Som andre alkoholikerbørn har han måtte optræde som den voksne i alt for mange situationer. Han har på ingen måde haft en mor at konsultere i mere alvorlige spørgsmål. I eventyret ”Hun duede ikke” forsvares hendes liv og gerning, og selv om hun ikke duede for borgerskabet i Odense, som selv fyldte sig med fine vine, så duede hun i Andersens forsvar for hende, og det forsvar inkluderer Guds positive dom over hende.
Livet kan være svært også for mødre. H. C. Andersen forstod det, ligesom han forstod og nænsomt skrev om det svære liv fra skyggesiderne i samtidens samfund.

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
Public Kilde:
https://institutohcandersen.com/ Bidrag:
H. C. Andersens mor Af Mag.art. Niels Jørgen Langkilde H. C. Andersen Instituttet

• Andel