POLITIK// ANMELDELSE – Den tidligere konservative minister Viggo Fischer har udgivet en særdeles kritisk bog om Kina. Usædvanlig god timing skulle man tro, men det er nok mere held end en sindrig kalkulering, som har sendt denne bog på gaden midt i den pandemi, som tager sit udgangspunkt i Kina, og som er blevet startskuddet til en diskussion om de danske, de europæiske og den frie verdens relationer med den kommunistiske stormagt.

 

Viggo Fischers hovedærinde er at holde menneskerettighederne op mod teori og praksis i den kommunistiske stormagt. Kina har medtaget mange af de smukke ord i forfatningen, men praksis er en ganske anden. Selv om bogen er meget velskrevet, så er den tung at komme igennem. De mange tragiske enkeltsager, som rulles op, viser en side af styret, som er uhyre brutal og særdeles langt fra europæisk menneskerettighedstankegang.

"Den øverste kinesiske statsadvokat har oplyst, at den gennemsnitlige rate for frifindelser siden 2013 var 0,016 pct. Et sådant retssystem ønsker ingen at blive anklaget af"

Viggo Fischer er gammel menneskerettighedsaktivist og mangeårigt konservativt folketingsmedlem med fokus på det samme. Han har rejst i området i flere årtier, så han kender området fra selvsyn og fra mange samtaler i menneskerettighedsmiljøet. Viggo Fischer forstår også at vise, at demokratiske lande i området udmærket kan eksistere og give deres befolkninger en højere levestandard og en mange gange større frihed. Her sammenlignes med Sydkorea, Japan og Taiwan, som vel også har elementer i deres demokrati, som vi ikke helt forstår, men som er i en helt anden og højere liga for menneskerettigheder.

Bogen er bygget op men den egentlige start ved begivenhederne om Tiananmen den 4. juni 1989, hvor talrige kinesere blev massakreret, og hvor der blev sat en bom for yderligere liberaliseringer. Nøgleskæbner beskrives fra denne tid, og man forstår, hvor dybt frygten for en gentagelse hersker i det kommunistiske parti. Magtens skal for enhver pris holdes. Mange handlinger skyldes denne frygt.

 

Supermagtens brudte løfter
Videre gennemgår Viggo Fischer de brudte løfter op til og under OL i Beijing 2008, Charter 08 og den næste generation af demokratiforkæmpere. Afsnittet om ”The 709 crackdown” husker undertegnede kun meget svagt, men det var betydningsfuldt, for den 9. juli 2015 og de følgende dage blev mere end 300 borgerrettighedsadvokater og -aktivister arresteret, afhørt og fængslet i kortere eller længere tid. Flere blev dømt ved hemmelige retssager.

"Gennemgang af forfølgelserne af Falun Gong-bevægelsen, de kristne menigheder og muslimerne er meget hård læsning"

Vel må vi herhjemme leve med, at en borgmester fra Odense højlydt besværer sig over en forsvarsadvokat for kriminelle bandefolk, men således at gøre forsvarsadvokater mundlamme er en helt anden verden. Viggo Fischer lægger så til, at den øverste kinesiske statsadvokat har oplyst, at den gennemsnitlige rate for frifindelser siden 2013 var 0,016 pct. Et sådant retssystem ønsker ingen at blive anklaget af.

Gennemgang af forfølgelserne af Falun Gong-bevægelsen, de kristne menigheder og muslimerne er meget hård læsning. Selv kulturrevolutionens uhyrligheder kan overgås af det nuværende regime. Vatikanets vanskeligheder og hemmelige aftaler med det kommunistiske styre beskrives. Her kunne en uddybning være interessant, for Pave Frans er uhyre åbenmundet med kritik af de europæiske lande for svigt i forhold til menneskerettigheder, men i forhold til Kina er den offentlige stemmeføring meget beskeden. De kristne kirker har meget at miste, og mange liv at miste, ved kritik. Derfor nok tavsheden.

De muslimske lande kan lettere passiviseres ved handelsaftaler og kontanter, så der er kun beskeden kritik af de ca. 1-1,5 mio. muslimer i meget barske genopdragelseslejre i den i 1949 besatte Xinjiang-provins. Den autonome region har ca. 8 mio. muslimske indbyggere, næsten det samme antal han-kinesere og i alt ca. 23 mio. indbyggere. Denne muslimske befolkningsgruppe er nok den allermest udsatte og undertrykte i det kommunistiske regime. Men de er nok også blandt de mest oversete.

Kinas forhold til omverdenen berøres på mange måder. Forfatteren viser dygtigt, hvor gode kineserne er til at spille lande ud imod hinanden. Det har beskyttet kineserne imod massiv og samlet international kritik. Kinas manglende vilje til at overholde internationale aftaler, f.eks. om Hong Kong, er også et gennemgående træk i Viggo Fischers beskrivelse af Kina siden 1989.

 

Kina: Særlige presseforhold
Et særskilt skræmmende afsnit er oplysningerne om medieforhold. Kinas nuværende præsident forklarede i februar 2018, hvad pressens rolle er: ”Elske partiet, beskytte partiet og tjene partiet”. Da alverdens journalister ikke bidrager på samme måde, så er der mellem 20.000 og 50.000 ansatte i den såkaldte ”Great Firewall”, der har til opgave at fjerne uønsket information. Udenlandske mediers internetsider er normalt ikke tilgængelige for kineserne.

Det er ikke helt det samme som i FN’s verdenserklæring fra 1948, artikel 19. ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

 

Censurfabrikker
Som ikke-kyndig i kinesiske presseforhold var det nyt for mig, at der findes såkaldte ”Censurfabrikker”, som hjælper virksomheder og borgere mod at begå fejl. En af de virksomheder, som beskrives, har 4.000 ansatte. Dette firma ”har opsamlet 100.000 såkaldte følsomme ord og over 3 millioner afledte ord.”

Er det så nødvendigt? Viggo Fischer nævner et eksempel fra lanceringen af en ny Mercedes. Her brugte virksomheden vendingen. ”Se på situationerne fra alle vinkler, og du bliver mere åben”. Det var helt galt. Hvorfor? Det var et citat taget fra Dalai Lama, og den mand er bestemt ikke populær i dagens Kina. Mercedes måtte rykke ud med en stor undskyldning, men det var slet ikke nok for ”Folkets Dagblad”. Her hed det bl.a. om Merdedes-koncernen, at den savnede ”alvor og afspejlede den tyske bilproducents manglende forståelse for kinesisk kultur og værdier”. Videre spurgte man, om tyskerne ikke vidste, at ”man gør sig til kinesernes fjende, hvis man holder Dalai Lamas ildelugtende fødder”.

Viggo Fischer fremdrager analyser, der viser, hvor langt det kommunistiske Kina er kommet med at dominere internettet. Det er skræmmende læsning.

Viggo Fischers anbefaler, at man taler åbent om problemerne og ikke sætter økonomiske fordele over menneskerettigheder. Det sidste er unægtelig sket rigtig mange steder. Det er utroligt, at så mange erhvervsvirksomheder tør løbe denne store risiko ved at virke i et så brutalt styre.

 

Ny Kina-politik ønskes
Den pandemi, som Viggo Fischer kun kunne ane, da han skrev bogen, gør hans budskab stærkere. Vi må samle de demokratiske lande i et samarbejde om at få det kommunistiske Kina til at følge menneskerettigheder, retssamfundets principper og internationale aftaler. Ikke kun klima- og miljøforhold er grænseoverskridende, det er sundhedsproblemer også. Arbejdstager-rettigheder gøres der kun lidt ud af i bogen, men de skal bestemt også tænkes med. De seneste uger viser, at diktaturer manipulerer, når de ikke bliver stillet til regnskab.

Det er for farligt for os i den frie verden at være afhængig af billig kinesisk arbejdskraft, når vi med i pakken får nedslidte medarbejdere, utålelige globale miljø- og klimaforhold, indespærring og urimelige domfældelser, tyveri af intellektuelle rettigheder og totalt ufrie medier samt mangel på nødvendig medicin og værnemidler. Lad denne bog blive et af grundlagene for en ny Kina-politik i Danmark, EU og den frie verden.

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
Foto: Fra bogens omslag Kilde:
https://pov.international/ Bidrag:
--

• Andel