Niels Jørgen Langkilde, kommunikationsdirektør i H.C. Andersen Instituttet, og Roberto Menin, advokat, Rio de Janeriro, Brasilien

EU har taget sig sammen og formuleret en sammenhængende politik og taget en lang række initiativer i relationerne til Sydamerika og Caribien. Kommissionsformandens nylige rundrejse i Latinamerika og det efterfølgende topmøde var nogle af de synlige resultater af måneders arbejde.

Initiativet er der mange gode grunde til. Ligesom Europa er domineret af demokratier, så er det samme tilfældet for Sydamerika og Caribien.

Demokratierne er under pres på grund af aggressive diktaturer. Det betyder, at en række af de lande, som står for en stor del af produktionen, er rimeligt ustabile at investere i og placere produktion i.

Truende adfærd overfor nabolande kan udløse konflikter og store krige, som helt stopper produktionen. Den slags højrisiko er ødelæggende for enhver virksomhed. Se blot på følgerne af Ruslands krig mod Ukraine.

GEOPOLITISK ER DER bestemt gode grund til, at EU-landene kigger meget mod vest og syd. Krigeriske begivenheder er uhyre sjældne i Sydamerika. De to regioner tæller tilsammen ganske mange stemmer i FN og FN’s organisationer, så koordineret optræden kan give mere indflydelse til demokratierne i verdenssamfundet. Men der er også kulturelle grunde. Vel er der forskelle på den latinske kultur, vi har i Sydeuropa og den i Latinamerika, men de forskelle er for intet at regne, hvis man ser i forhold til områder i Verden, hvor tilhængere af demokrati, kristendom og retsstatsprincipper er personer, man sætter i fængsel og på anden måde forfølger.

Selv om der også for en nordbo er kulturelle forskelle, så er de mulige at overvinde, og det gør det meget lettere at drive forretning. EU opregner flere områder, som unionens lande gerne vil samarbejde på eller samarbejde mere på.

 

Sagt i overskrifter så er det:
1) Politisk samarbejde for at sikre demokratierne og retsstatsprincipperne.
2) Handel.
3) Retfærdig grøn omstilling.
4) Retfærdighed, borgernes sikkerhed, bekæmpelse af international kriminalitet.
5) Fremme af fred, sikkerhed, demokrati, retsstatens principper, menneskerettigheder og udviklingshjælp.
6) Opbygning af mellemfolkelige partnerskaber.

NÆPPE MANGE KAN være imod sådanne planer selv om enkeltheder kan vække debat. Men lad os tage et trist eksempel. Mange klimaaktivister og landbrugsinteresser har været modstandere af en handelsaftale mellem del af landene og EU. De begrunder det i manglende respekt for miljø og klima i Sydamerika, og navnlig en manglende beskyttelse af regnskoven i Amazonas.

Området Amazonas og til tilstødende områder er enormt og tyndt befolket. Der kan foregå illegale aktiviteter, ligesom det kan foregå i Danmark. I Brasilien har man naturpoliti til at tage sig af det. Det har man ikke i Danmark.

I Brasilien er over 60 procent naturbeskyttet. I EU kan man ikke blive enige om at nå op på 30 procent naturbeskyttet. Det er lidt dårlig stil at hetze om forvaltningen af Amazonas, når man for eksempel i Danmark ikke engang kan holde Lillebælt i blot rimelig økologisk tilstand.

BRASILIANSKE NGO’ER ER optaget at gøre Brasilien mere grønt, de europæiske ofrer rigtig meget tid på at belære andre – ikke mindst i Sydamerika. Det virker dårligt, og det sender lande i armene på de diktaturer, som siger, at de respekterer andre landes naturforvaltning. Respektfuld dialog er godt, men brug ikke de helt nødvendige klimadebatter til at stoppe udviklingen af handel mellem Latinamerika og EU. Trods den store naturbeskyttelse leverer Brasilien fødevarer til 1 mia. mennesker hvert år. Disse fødevarer kan ikke undværes, ligesom Argentinas store fødevareeksport er helt nødvendig for Verdens befolkninger.

COP 30 kommer til at foregå i Belém i november 2025. Belém er en storby tæt på Amazonas. Denne store begivenhed plejer at blive et udstillingsvindue for virksomheder, der vil fremvise grønne teknologier og klimavenlige løsninger. Skal man med her og udnytte muligheder, så er det om at komme i gang.

Et ting er at formidle handel mellem EU-lande og lande i Sydamerika og Caribien. Noget andet er den kulturelle udveksling. Den er uhyre vigtig. Her har vi blandt andet Det Danske Kulturinstitut i Rio, men vi mangler de mange venskabsbyforbindelser, som kan udbygge de mellemfolkelige forbindelser. I Brasilien er portugisisk førstesprog, så spansk og derefter engelsk. De øvrige lande har altovervejende spansk som førstesprog eller i det mindste som andet sprog. Sprogfærdigheder hjælper gevaldigt, og man må håbe, at de danske universiteter fortsat kan komme med dygtige kandidater i disse sprogfag. Sproglig dygtighed er en døråbner i al forretning.

EU har sat betydelige programmer i gang med masser af økonomi. Er man til klima, grøn energi og infrastruktur, så er der nye milliarder Euro at søge. Der er ikke kun fokus på de store virksomheder SMV’erne (de Små og Mellemstore Virksomheder) er også tænkt med.

+H.C. Andersen Instituttet: Etableret i 2011 og arbejder med at udbrede kendskabet til H.C. Andersen og hans værker i den portugisisktalende verden, men arbejder også med andre forfatterskaber. Et særligt område er at hjælpe danske virksomheder til Brasilien og brasilianske virksomheder til Danmark. Kontorer i Sandholts Lyndelse på Fyn og Marília, São Paulo
State, Brasilien.

 

Menin Advocias: De tre partnere i advokatfællesskabet er Eduardo Menin i São Paulo, Fernando Menin i Campo Grande, Mato Grosso do Sul, og Roberto Menin i Rio de Janeiro. Fokus for advokaterne er de såkaldte SMV’ere (Små og Mellemstore Virksomheder).

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
https://br.freepik.com Kilde:
https://institutohcandersen.com/ Bidrag:
Niels Jørgen Langkilde Roberto Menin

• Andel