PATIENTFORENINGEN VIL GERNE HAVE FLERE LÆGER, MEN DET MÅ IKKE GÅ UD OVER PATIENTSIKKERHEDEN, SKRIVER FORENINGENS FORMAND NIELS JØRGEN LANGKILDE. — — IDA GULDBÆK ARENTSEN/RITZAU SCANPIX

Niels Jørgen Langkilde

Vi mangler desværre læger, sygeplejersker, ambulancefolk og mange andre medarbejdere i det danske sundhedssystem. Desværre er mange sendt på pension, og regeringen har været meget lidt dygtig til at skaffe ekstra sundhedspersonale.

Derfor er det positivt, at en af de læger, der gerne vil arbejde, men ikke kan, gør opmærksom på problemet, som læge Majid Barzi fra Iran gør i et debatindlæg her i Kristeligt Dagblad den 18. juni. Han nævner, at hans hustru, der er operationssygeplejerske, også gerne vil arbejde som sygeplejerske. Indlægget har heldigvis skabt debat.

Danskprøven er for svær, hævder lægen. Ligeledes hævder han, at det sprog, der testes, er ret forskelligt fra det, der skal bruges på for eksempel sygehusene.

I Patientforeningen vil vi gerne have flere læger ind til at hjælpe, men det må slet ikke gå ud over patientsikkerheden. Sproget skal være sikkert og flydende. Vi har desværre en række eksempler på tilfælde, hvor det er gået meget galt på grund af manglende sprogkundskaber.

De ældre fylder godt i lægehusene og på hospitalerne. Blandt dem finder vi mange patienter, der for eksempel ikke hører godt.

Læg hertil, at borgerne i forvejen møder mange fremmede ord i lægekonsultationen og på hospitalet.

Hvis en del ord udtales på en lidt alternativ vis, eller hvis grammatikken halter, så sker der flere misforståelser. Det samme problem kan opstå, når rollerne er byttet rundt.

Vi kender allerede problemerne for mange af indvandrerne og flygtningene, som endnu ikke taler dansk. Her sker der desværre også fejl på grund af sproget, også selvom der er medtaget en tolk.

Vi oplever det selv i Patientforeningen, hvor mange medborgere med et andet sprog end dansk har meldt sig ind for at få hjælp. Det giver bestemt store udfordringer at kommunikere præcist.

Vi skal endvidere være opmærksomme på, at lægens job ikke kun er lægevidenskab, men også det, som kaldes lægekunst. Den gode hjælp får patienten, hvis lægen forstår sygdomsbilledet – også det, der er lidt svært at beskrive på grund af generthed, uvidenhed eller ukendskab til de rette faglige gloser. En anden kultur

har også helt andre begreber om helbred, sundhed og sygdom. Det skal også kunne oversættes og forstås.

Patientforeningen ærgrer sig over, at den iranske læge, den iranske sygeplejerske og mange andre med sundhedsfaglig viden ikke bringes i spil. Vi foreslår, at en iransk læge kan tage patienter fra Iran, straks efter at eksamensbeviser og så videre er tjekket og fundet i orden. Tilsvarende med læger og sygeplejersker fra andre lande.

Dernæst giver det god mening at lave intensiv sprog- og kulturundervisning for sundhedspersonale og oplæring i praksis under supervision, så man også lærer den danske sundheds- og arbejdspladskultur at kende indefra.

Men der skal ikke slækkes på sprogkravet.

Niels Jørgen Langkilde er formand for Patientforeningen.

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
-- Kilde:
-- Bidrag:
--

• Andel