Udenrigsministeriet har en respekt og beundring for Folkerepublikken Kina, som resten af Folketinget ikke har. Det er ikke hensigtsmæssigt, skriver tidligere medlem af Folketinget (K), Niels Jørgen Langkilde

Ugens chok var et foredrag i Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening af den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og tidligere ambassadør i blandt andet Folkerepublikken Kina, Friis Arne Petersen, der nu er pensioneret fra Udenrigsministeriet.

Folkerepublikken Kina blev rost til skyerne for de store fremskridt, landet har taget gennem de seneste årtier. Det var ikke chokerende, men evnen til at forbigå besættelsen af Tibet, undertrykkelsen af nationale og religiøse mindretal, undertrykkelsen af ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, pressefriheden og manglen på frie fagforeninger var helt chokerende.

Bedre blev det ikke, da man fik forstående oplysninger om den kinesiske ekspansion i Det sydkinesiske Hav, som er underkendt ved den internationale domstol. Vi i Danmark kan åbenbart lige så godt tilpasse os en verden, hvor Folkerepublikken Kina bliver den altdominerende stormagt.

De er så store, så kloge, så mange og så stærke, at de må vi tilpasse os. Holdningerne er et spejl af flertallet i Folketinget gennem 1930'erne i forhold til det nazistiske Tyskland. Man tilpassede sig, lavede ulovlig censur og meget andet utilstedeligt for ikke at tirre naboen mod syd.

Når man læser Tibetkommissionens konklusioner, kan man se at Udenrigsministeriet har en kultur og et værdisæt, som ligger et helt andet sted end det store flertal i Folketinget. Så småt forstår man, at den dybe respekt, forståelse og beundring for Folkerepublikken Kina overstråler respekten for værdierne i vor egen Grundlov. Det er ikke hensigtsmæssigt - for at sige det diplomatisk.

De mange, som har arbejdet på at få sat fokus på forfølgelsen af religiøse mindretal, etniske minoriteters vilkår og arbejdstagernes rettigheder i Folkerepublikken Kina har nu også fundet en forklaring på, hvorfor dette arbejde går så langsomt. Man er i Udenrigsministeriet meget langt i tilpasningspolitikken i forhold til dette diktatur. Denne tilpasning bør Folketinget stoppe.

Klogskaben i at hjælpe mange danske virksomheder ind som støtte for dette diktatur bør overvejes. Det kan gå i Folkerepublikken, som det vi ser nu i Rusland, hvor danske virksomheder må flygte over hals og hoved. Udenrigsministeriets manglende evner i Ruslandspolitikken trods efterretningsvæsenets klare advarsler kan lægges til bekymringerne over det, der foregår i dette ministerium.

Vi har igen og igen set embedsmænd i flere ministerier glemme de grundlæggende værdier i vores forfatning. Der er behov for, at vi alle repeterer dem, og fejrer Grundloven mere end én gang om året.

Grundloven skal være hverdag for os alle. Den skal sidde på rygmarven – også for dem nede i systemet, som bliver presset til ulovligheder. Værdierne i Grundloven er altså ikke til salg for en handelsaftale, et demonstrationsløst besøg fra Folkerepublikken Kina eller en praktisk og hurtig nedlukning af domstolene af en regering, som ikke forstår magtfordelingen i Grundloven.

Tibetkommissionen viser endvidere et behov for, at der kommer mere åbenhed i forvaltningen i Danmark, og at der strammes op på journaliseringen så dokumenter let kan genfindes uden det skal tage år. Danmark er et af de mest lukkede europæiske demokratier. Det må og skal ændres. Åbenhed, beskyttelse af de borgerlige rettigheder og borgerinddragelse bør være kodeordene i vort land.

 

Niels Jørgen Langkilde er mag.art., tidligere medlem af Folketinget (K) og kommunikationsdirektør.

 

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix Kilde:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/ Bidrag:
--

• Andel