»Mener Henrik Dahl, at forskere med en forpligtelse til at dele deres viden skal stoppe med det? Det er svært at tro,« mener Niels Jørgen Langkilde, formand, Patientforeningen.

 

KOMMENTAR
Niels Jørgen Langkilde
Niels Jørgen Langkilde er mag. art., fhv. MF, formand, Patientforeningen

 

De nordiske næringsstofanbefalinger er kommet på gaden efter fire års åbent samarbejde og høringer. Masser af forskere og eksperter har været involveret. Det er et fornemt eksempel på nordisk oplysningsarbejde. Fra Patientforeningen skal der lyde en stor tak til alle involverede.

 

Alt tyder på, at maden er af langt større betydning for vores sundhed og vores livskvalitet, end vi tidligere har været klar over. Berlingske har med den lange og fortrinlige serie med forskere om sundhed i mave og tarm oplyst os læsere på bedste vis og givet læserne megen fin og ny viden. Gode kostråd er guld værd for mange mennesker.

 

Ét sted er de nordiske anbefalinger dog ikke faldet i god jord. Folketingsmedlem Henrik Dahl er i Berlingske uhyre kritisk overfor rådene, og han mener ikke, at det offentlige skal blande sig i sådant. Henrik Dahls kritik rammer ofte meget præcist og ligeledes hans forsvar for det frie menneskers ret til frie valg. Men ikke her.

 

Til Henrik Dahls kritik er at sige, at her er tale om anbefalinger – ikke pålæg.

 

ale om anbefalinger – ikke pålæg. Mener Henrik Dahl, at forskere med en forpligtelse til at dele deres viden skal stoppe med det? Det er svært at tro. Den samlede viden om kostens betydning vokser hurtigere, end almindelige mennesker kan følge med. Så det er rigtig fint, at det bliver samlet og serveret i en lettilgængelig form.

 

Hvis ikke kokkene i de offentlige institutioners køkkener og de private køkkener i hjem og på arbejdspladserne skulle gøre brug af dem, hvad skulle de så sigte efter? Skulle man i stedet købe det, der er på tilbud, og lade supermarkedet og pengene bestemme menuen? Købe det, der reklameres for og lade markedsføringsfolkene bestemme menuen? Det, som kokken kan lide at tilberede? Det, som familiemedlemmerne bedst kan lide, og måske lade det søde og det fede bestemme?

 

At tilberede og indkøbe mad er helt centralt i vores kultur, og det tager lang tid at ændre disse vaner. Der skal herske frie valg. Men disse valg træffes bedst for den enkelte, hvis man også kender kroppens reaktioner på det, man har spist og drukket.

 

Det er på tide, at politikerne også bruger andre principper fra miljølovgivningen, hvor en grundsætning er: Forureneren betaler. Usunde fødevarer, der giver masser af sygdomme, som fællesskabet skal betale for, skal naturligvis koste mere. Der er afgifter på tobak, men slet ikke nok til at dække omkostningerne ved alle de mange rygesyges behandlinger på klinikker og hospitaler. Alkoholen er også lavt beskattet. Omkostningerne ved alkoholmisbruget er også ganske betydelige. Ser vi på de sunde basisfødevarer i grønt og frugtafdelingen, så har de samme moms som de søde kager, de mange snacks med alt for megen salt og sukker og fedtfyldte fødevarer. Det bør vi ændre på. Momsen bør være helt i bund på de sunde basisfødevarer.

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
»Mener Henrik Dahl, at forskere med en forpligtelse til at dele deres viden skal stoppe med det? Det er svært at tro,« mener Niels Jørgen Langkilde, formand, Patientforeningen. Foto: Søren Bidstrup Kilde:
https://www.berlingske.dk/kommentarer/gode-kostraad-er-velkomne Bidrag:
Niels Jørgen Langkilde

• Andel