LITTERATUR // DEBATINDLÆG – De få litteraturstuderende og mange sparerunder på litteraturinstitutioner rundt om i landet lover ikke godt for vores fælles litterære referencerammer, skriver Niels J. Langkilde, kommunikationsdirektør ved H. C. Andersen Instituttet i São Paulo, der efterspørger en aktiv litteratur- og sprogpolitik

 

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Litteratur og sprog er i lav kurs. Svendborg Kommunes administration har foreslået at sælge forfatteren og æresborgeren Johannes Jørgensens Hus for at spare ca. 23.000 kr. om året.

Administratorerne mener, at 39 øre pr. indbygger er for meget for at værne om en af de mest oversatte danske forfattere, hvis biografier stadig studeres, hvis kærlighedsdigte læses, hvis sange findes i Højskolesangbogen, og hvis oversættelse af Frans af Assisis berømte ”Solsang” synges efter Salmebogen.

Det minder lidt om Roskilde Museum, som har pakket alle de sjove Gustav Wied effekter ned. Her dyrkes ikke længere Wiedenskab – det står Gustav Wied Selskabet alene med. På samme måde er Carit Etlar og Henrik Pontoppidan alene tilbage med en mindeplade på fødestederne i Fredericia – på museet fylder de ikke op.

 

"De fælles litterære tekster i poesi, prosa og drama er nødvendige for det folkelige fællesskab"

 

Der er nu skræmmende få litteraturstuderende i Danmark, sprogfagenes planlagte exit fra CBS er en trussel mod eksporten, og underfinansieringen af de danske lektorer i udlandet giver Danmark færre kulturelle ambassadører i fremtiden.

Karen Blixen Museet klarer sig i kraft af en stor formue. Det samme kan man fx ikke sige om nobelprismodtageren Johannes V. Jensens og Thit Jensens museum i Farsø og Drachmanns Hus i Skagen. Bakkehuset og Storm-P Museet på Frederiksberg er bedre med som statsanerkendte museer, og de klarede skærene ved reformen. For Kaj Munk er forskningscentret skåret voldsomt ned midt i udgivelserne, medens Vedersø Præstegård har fået tålelig økonomi.

 

Holger Drachmanns hus i Skagen. Foto: Wikimedia Commons

Museum Odense med H.C. Andersens Hus og Barndomshjem i Odense er derimod i oprør. Den verdenskendte forfatter, som stadig læses og bearbejdes på alle tænkelige måder, er trods nye bygninger, unikke samlinger, stort besøgstal og løbende og fornem og nyskabende forskning formidlet i bl.a. ”Anderseniana” ikke vurderet som andet end et tredjeklasses museum med tilhørende beskedent statstilskud.

"Det er navnlig i litteraturen, at vi lærer at kende forskel på godt og ondt, smukt og grimt, sandhed og løgn"
 

Bibliotekerne har også taget et skift i fokus fra litteratur til musik, pc’er, kunst og meget andet.

Lyspunkter er dog DR’s formidling af Grundtvig i drama-dokumentaren, Litteraturen på P1 og Klog på sprog, men spørgsmålet er, om ikke denne vores største kulturinstitution burde kaste sig over undervisningsprogrammer i dansk sprog og litteratur. Det kunne støtte de mange sprogsvage, de mange nydanskere, som ikke er helt på plads med det danske, de mange arbejdstagere fra fremmede lande og ikke mindst skoleeleverne. De store public service-medier i andre lande har normalt undervisning på en hel kanal eller i dele af døgnet. Idéen være hermed givet videre til fri afbenyttelse.

 

Aktiv litteratur- og kulturpolitik

Der er et stort behov for en aktiv litteratur- og sprogpolitik med klare mål og en tilsvarende økonomi.

De fælles litterære referencerammer skal fastholdes og udbygges. De fælles litterære tekster i poesi, prosa og drama er nødvendige for det folkelige fællesskab. Det er navnlig i litteraturen, at vi lærer at kende forskel på godt og ondt, smukt og grimt, sandhed og løgn. Selv om vi har styrtende mængder af love, så kan vi netop ikke klare disse etiske overvejelser ved lovgivning.

Den almene læsefærdighed skal også dyrkes. ”Læs og forstå” hed et gammelt sæt undervisningsmaterialer. Det er der stadig behov for at kunne. Det er en åndelig fattigdom, når så mange ikke kan klare folkeskolens afgangsprøve i dansk. Fint at børn og unge kan redigere billeder og lægge videoer op på sociale medier, men analfabetismen må vi se at få udryddet en gang til.


Niels Jørgen Martins da Costa Santos Langkilde
Arte Mag. Niels Jørgen Martins da Costa Santos Langkilde, anteriormente MF, é diretor de comunicação do Instituto HC Andersen em São Paulo.

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Illustration:
Foto: Store Norske Leksikon Kilde:
https://pov.international/debat-fastholde-vores-litteraere-referencerammer/ Bidrag:
Niels Jørgen Martins da Costa Santos Langkilde

• Andel