Utilizamos cookies para garantir que você tenha a melhor experiência em nosso site. Se você continuar a usar este site, assumiremos que você concorda com o uso de cookies.

Skulptur i Hongkong. Galschiøt fortjener støtte

10 de Abril de 2022

 

KRONIK
Viggo Fischer, fhv. MF (K), Hvidovre, og Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF (K), Broby

Den fynske billedkunstner Jens Galschiøt er igen kommet i ilden. Hans mindesølje i Hongkong for de måske flere tusinde ofre for det kommunistiske regimes nedkæmp-ning af studenterne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 kræves nu fjernet. Folkerepublikken Kina ser ikke gerne kunst, som er kritisk over for regimets magtudøvelse. Man blander sig nu også i kunst i Hongkong og blæser på den britisk-kinesiske aftale om 50 år med udstrakte frihedsrettigheder i denne store by.

Desværre står Jens Galschiøt alt for alene. Der er nemlig store omkostninger ved at kritisere Folkerepublikken Kina. Det gælder, uanset om det er for overgrebene i og besættelsen af Tibet, undertrykkelse af muslimer og kristne, brud på aftalerne om Hongkong, grov chikane af Republikken Kina (Taiwan), drift af store miljøødelæggende kulkraftværker eller for spionage gennem itsystemerne og indførelse af censur i internationale virksomheder.

Censuren, som Microsoft senest var udsat for, betød, at firmaet trak Linkedin ud af Kina. I øvrigt ligesom mange journalister nu skriver om og rapporterer fra det kommunistiske regime uden at have fast base i landet - det er simpelthen for farligt.

INGEN TALER OM boykot af vinter-OL i Beijing, men debatten er intens om VM i fodbold i Qatar. Frygten for Folkerepublikken sidder dybt i de fleste lande og virksomheder. Sammenligner man de to styrers uhyrlig-heder, ser Qatar næsten idyllisk ud i den sammenligning. Men Qatar er et lille land, så her kan alle modigt slå løs.

For flere og flere virksomheder er det et problem at producere i Kina. Produktionen trækkes hjem ud fra et forståeligt ønske om at begrænse risici. Andre flytter produktionen til mere demokratiske lande med større retssikkerhed og mindre censur. I den forbindelse må man rose regeringen for at styrke samarbejdet med Indien, men regeringen bør også sætte sig i spidsen for at samle EU om en fælles kritisk Kina-politik.

Flere lande i EU har taget tævene, når Kina begynder med chikane. Der er oplagt behov for, at vi står sammen. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Det gælder også EU i forhold til Folkerepublikken Kina.

I EU DELER vi troen på de grundlæggende frihedsrettigheder. Ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og den kunstneriske frihed. Dertil pressefrihed, og økonomiske frihed. Vel er EU ikke perfekt, og ej heller Danmark, men vi stræber efter et godt liv i frihed for alle. Her tager Jens Galschiøt os på ordet, og han tydeliggør - ofte provokerende - i sin kunst, når vor menneskelighed skrumper eller forsvinder. Det skal han have tak for, det skal han roses for, og han skal sammen med den kunst, han producerer, ikke gemmes eller glemmes væk.

Hvis vi lukker øjnene her og siger, det er Jens Galschiøts problem, hvem kommer så os til hjælp, når vi bliver pålagt kinesisk censur? Selv om vi hylder friheden, så betyder det bestemt ikke, at vi skal opgive fællesskabet. Vi lever ikke i et hver-for-sig-fund, men netop i et samfund.

Her støtter vi hinanden, og da navnlig når de helt fundamentale rettigheder og friheder angribes. Jens Galschiøt har givet så meget til vort samfund, at det kun er rimeligt, at vi støtter hans kamp for den frie -og ofte kritiske - kunst. Kunsten er det borgerlige samfund åndelige værksted, hvor idéer testes og prøves. Ikke alt holder til trykprøvningen. Men skal man finde en perle, så skal der også åbnes en hel del muslinger.

VORT FORSVAR FOR det europæiske demokrati er forsvaret også for Jens Galschiøt og hans kunst, men det er selvfølgelig ikke nok. It-mæssigt er truslerne allerede kommet ind ad bagdøren. Over for de titusindvis af hackerangreb må og skal vi også forsvare os.

Lad os bruge både EU og Nato til det. Op til klimatopmødet i Glasgow bør der være en fælles front mod Kinas nye miljøødelæggelser af vor fælles luft og Kinas støvsugning af fisk i verdenshavene. Dertil styrets ny-imperialistiske adfærd i Afrika. Opgaverne er mange, men effekten er større, hvis vi trækker på samme hammel.

Autor:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde
Ilustração:
Illustration: Gert Ejton
Fonte:
--
Contribuição:
Viggo Fischer